Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Forældrebestyrelse

I maj måned hvert år er der valg til bestyrelsen, og man bliver valgt for en 2-årig periode

På det første bestyrelsesmøde efter valget konstituerer bestyrelsen sig på de forskellige poster. Som bestyrelsesmedlem har man tavshedspligt og skal underskrive en erklæring om, at man er indforstået med dette, og at man har læst de paragraffer, der omhandler tavshedspligten.

Der afholdes årligt 5-6 bestyrelsesmøder af ca. to timers varighed, og der tages referat som deles på forældreintranettet Tabulex. I bestyrelsen sidder også to personalerepræsentanter samt leder og daglig leder.

Bestyrelsesarbejdet er meget afvekslende, og vi har en forventning om, at bestyrelsen deltager i debatten om de overordnede pædagogiske retningslinjer.

Bestyrelsen har også mulighed for at følge økonomiens udvikling ved kvartalsvise rapporter.

Bestyrelsen er bindeleddet mellem forældregruppen og Enghøj, og de hjælper med at planlægge og udføre arrangementer (fx sommerfesten og andet).

Bestyrelsen bestyrer desuden en billede-hjemmeside, hvor kun forældre til børn i institutionen har adgang.

Der kan også være diverse høringer fra kommunens side som forældrebestyrelsen bliver bedt om at tage stilling til og svare på.

Desuden forventer vi, at der deltager en repræsentant fra bestyrelsen ved ansættelsessamtaler til faste stillinger.

Hvem der sidder i bestyrelse lige nu kan du se på opslagstavlen ved indgangen.